StarLadder i-League Series
Reklame*

Efter godt og vel en måneds pause fra et stort CS:GO LAN-event er det nu tid til, at verdenseliten samles under samme tag endnu engang. Denne gang står den på StarLadder i-League sæson 3 finalerne, hvor der er stablet et talentfuldt line-up af hold klar til seerne. Kun et hold på den nuværende top 10 rangliste deltager ikke til turneringen i Kiev, der kører fra d. 4. – 9. april. Med intet mindre end 300.000 dollars på høj kant, så vil ethvert hold til turneringen forsøge at bevise, at de på nuværende tidspunkt er det bedste Counter-Strike hold. Vi bringer her optakt, odds og betting på StarLadder i-League sæson 3 finalerne.

Odds på SL i-League sæson 3 finalerne

Vi har været et smut forbi Danske Spils vindermarked til StarLadder StarSeries finalerne, og som man kan se, er det danske Astralis, der ved indgang til turneringen er favoritter til at gå hele vejen. Man må dog også erkende, at der på nuværende tidspunkt er enormt tæt kamp i toppen af verdensranglisten, men især top fire i form af Astralis, SK Gaming, Virtus.Pro og FaZe Clan er hinanden tæt. Se odds på alle 16 hold til turneringen herunder:

Vinderodds StarLadder i-League StarSeries 2017

Favoritterne til StarLadder sæson 3 finalerne

Vi har herunder samlet, hvem vi mener, er de fire største favoritter til at løbe med æren, pokalen og de kolde kontanter til StarLadder StarSeries finalerne i Kiev.

Astralis

Astralis CSGO

De forsvarende Major-vindere og den nuværende etter på verdensranglisten – det er ikke helt uden grund, at Astralis anses som de største favoritter til turneringen. Siden holdkaptajn ‘Gla1ve’ blev en del af mandskabet i slutningen af 2016, så har det udelukkende været en opadgående kurve for de danske stjerner. Astralis er siden Gla1ve’s tiltrædelse sluttet i top 4 i samtlige turneringer, de har deltaget ved. Det hjælper dog også på det, at stjerne som ‘dev1ce’ og ‘Kjaerbye’ sætter en høj standard for deres bundniveau.

SK Gaming

SK Gaming CSGO

Det brasilianske mandskab, der førhen var fuldkommen urørlige, er gået hen og blevet en smule mere menneskelige. De har endnu ikke formået at vinde en titel i 2017, hvilket giver dem blod på tanden til StarLadder StarSeries i den kommende uge. Efter at have forsøgt sig med portugisiske ‘fox’ på mandskabet, hvilket var en mindre succes end forventet for SK Gaming, så har de nu genfundet store dele af den gamle form med ‘felps’ på startfemmeren.

Virtus.Pro

VirtusPro

Det polske mandskab er nok det hold, der har kunne stille mest op imod det brandvarme Astralis mandskab. Det viste sig også til DreamHack Masters i Las Vegas, hvor Astralis måtte se sig slået af polakkerne i semifinalen. Det var dog også Virtus.Pro der i sidste ende løb med titlen i Las Vegas, da de besejrede SK Gaming i finalen. Du finder ikke et hold med mere erfaring og år på bagen, end hvad Virtus.Pro besidder.

FaZe Clan

FaZe Clan Logo CSGO

FaZe Clan er også kaldet ‘de udstødtes hold’. Et mandskab, der er samlet af superstjerner, som blev fravalgt af deres tidligere hold. Dog har FaZe Clan været en af stærkeste hold derude i 2017. Den tidligere Astralis holdkaptajn ‘Karrigan’ har formået at samle et hold af udskud, og senest krydret det med en af verdens største talenter i form af den bosniske stjerne ‘NiKo’. FaZe Clan er bestemt ikke hold, der bør tages let på. Der er endda flere eksperter, der mener, at hvis holdet fortsætter deres nuværende stime, så kunne den næste CS:GO-æra være i FaZe Clans navn.

Spilforslag: Astralis-æraen fortsætter

Stort set alle hold har udtalt, at Astralis er “the team to beat” til StarLadder StarSeries sæson 3 finalerne. Astralis selv har udelukkende spillet online-kampe i ESL Pro League siden deres titelsejr til IEM Katowice 2017. Selv har de udtalt, at de føler sig velforberedte til den kommende turnering i Kiev, men kortene holdes tæt til kroppen for det danske mandskab. Holdkaptajn Gla1ve fortæller, at de møder op til turneringen med en del overraskelser i strategibogen. Hvis Astralis formår at spille sig igennem gruppespillet, hvor kampene spilles som BO1 (Bedst af et map) opgør, så er det svært for mig at sige hvem, der skulle kunne vinde over danskerne i et BO3 (Bedst af tre maps) opgør pga. deres stærke map-pool.

Hos Danske Spil finder du på nuværende tidspunkt odds fire til at Astralis vinder turneringen. Selvom der er tale om så tæt en turnering, så er det uden tvivl Astralis, der har de bedste forudsætninger ved indgangen af turneringen. Det er et gruppespilsformat, der ligger godt til Astralis’ spillestil. Samtidig har Astralis trukket Counter Logic Gaming i deres første kamp i gruppespillet, hvilket ikke er kamp, der bør volde det danske mandskab store problemer.

Tip: Astralis vinder StarLadder i-League sæson finalerne til odds fire hos Danske Spil.

Optakt til StarLadder i-League StarSeries sæson 3

  • I gruppespillet anvendes det velkendte Swiss-format, hvor holdene udelukkende spiller mod andre hold, der har den samme score som dem selv. To hold kan ikke møde hinanden to gange i gruppespillet. Så snart et hold har vundet tre kampe, er de sikret en plads i slutspillet. Sådan fortsætter gruppespillet, indtil otte hold har ramt de magiske tre sejre. Alle kampe i gruppespillet er bedst-af-en opgør (Bo1)
  • Sidste års vindere af StarLadder i-League sæson 2 var Ninjas in Pyjamas. Det svenske mandskab har på det seneste set overraskende svage ud i forhold til deres tidligere form. Dog har svenskerne netop udskiftet ‘Pyth’ med ‘Draken’, der har vidst sig at være en af de lovende talenter på den svenske scene med hans imponerende AWP-egenskaber. Om det er nok til at genskabe ninjaernes tidligere succes, må vise sig i løbet af den kommende uge.
  • StarLadder turneringen er en af de få internationale turneringer, hvor den asiatiske region også deltager. Hele tre asiatiske hold tager den lange rejse fra Kina og Japan til Ukraine, hvor turneringen spilles. Det mest kendte af de tre er TyLoo, der før har vist sig at være et overraskende element, selv til de helt store turneringer. Udover TyLoo deltager også MVP Project og UYA
  • Gruppespillet starter tirsdag d. 4. april og fortsætter frem til fredag d. 7. april, hvor slutspillet derfra begynder. Søndag d. 9. april spilles den endelige finale foran et kæmpe ukrainsk hjemmepublikum. Hvis et hold som Natus Vincere går hele vejen til slutspillet, så kan man forvente, at taget i “Ukraina” letter en smule.