CSGO skins
Reklame*

Hvad er ”Skins” og hvad kan de bruges til?

I takt med at den professionelle eSport scene breder sig på international plan med lynets hast, så er der i løbet af computerspillets fremdrift en række afgreninger af spillets elementer, der udvikler sig så markant, at det hopper fra at være et delelement i spillet, til at kunne stå på egne ben uafhængigt af det spil, det oprindeligt tilhører. Det bedste eksempel på en mindre del af et spil, der efterfølgende er gået hen og blevet til sin egen afgrening af et spil, er fænomenet ”Skins”.
Der vil i denne tekst kort blive forklaret om skins generelt – hvad skins egentlig er, hvad de bruges til og hvilke typer skins, der findes. Efterfølgende vil der blive sat fokus på skins i Counter-Strike: Global Offensive, da det er spillet, hvor skinmarkedet hos forbrugerne uden tvivl er størst. Til sidst vil der blive forklaret, hvordan disse skins har været katalysator for en ny gambling og betting industri.

Generelt om skins:

Nu sidder du måske og tænker: ”Hvad er et ’Skin’ egentlig?” – Skins er en række kosmetiske udvidelser til et givent spil, der udelukkende ændrer visuelle aspekter af spillet, altså har skins ikke nogen direkte indflydelse på spillets gang og giver hverken fordele eller ulemper for spillerne at anvende. Alligevel er fænomenet om skins, blevet en af de største markeder/koncepter for mange gaming-entusiaster i hele verden. På billedet herunder er der vist et par eksempler på skins i spillet, Counter-Strike: Global Offensive. Skins kan dog tage form i mange størrelser og skikkelser, alt efter hvilket spil, det er en del af. I League of Legends og Dota 2 er skins kosmetisk ændrede udgaver af spillenes heroes og champions.

CSGO Knife Skins

Til venstre i billedet er et skin til en kniv og til højre den almindelige kniv, som alle spillere starter med. Knivene er blandt de mest sjældne og mest værdifulde skins. I skrivende stund har knivene til venstre en værdi på ca. 110 amerikanske dollar eller tæt på 800 danske kroner. Dette er dog en værdi, der konstant ændrer sig i forhold til markedet på netop dette unikke skin.

CSGO AWP Skins

Til venstre i billedet ses den almindelige sniper riffel, AWP, hvor man til højre i billedet ser et skin til en AWP. Desuden er det muligt at navngive sine skins og sætte flere forskellige klistermærker på, så skinnet får et personligt præg. Skinnet til højre har i skrivende stund en værdi på ca. 30 amerikanske dollars eller tæt på 200 danske kroner. Ligesom med kniven er dette en værdi, der konstant ændrer sig i forhold til markedet på netop dette unikke skin.

Skins i Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO):

Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO) er det spil, hvor skins har den største popularitet og indflydelse på de almene forbrugere i forhold til alle andre titler. Med jævnlige mellemrum udsender ”Valve”, der er spiludvikleren til CS:GO, nye kollektioner af skins, der er tilgængelig en række kasser eller ”cases”, som spillerne enten kan købe sig til eller opnå ved at spille kampe i CS:GO. For at åbne kassen er spilleren nødsaget til at hive pengepungen frem, da Valve tager intet mindre end 2,49$ eller tæt på 20 kroner for en nøgle, der er i stand til at åbne disse kasser. For hver kasse man åbner, har man mulighed for at få en række forskellige skins tilhørende den unikke kasses kollektion.

Nogen af disse skins har en værdi på helt ned til meget få øre, da der så mange af dem i omløb. Hvis man er heldig, eller bruger tilstrækkeligt med penge på at åbne nok kasser, så er det muligt at få fat i nogen af de sjældnere skins – og disse kan gå til helt utroligt høje priser iblandt entusiaster.

Mange har undret sig over, hvorfor dette skin-fænomen er blevet så populært, hvortil det simple svar må være; unge mennesker har det med at gå op i kosmetik, prestige og udseende, hvilket er lige netop, hvad skins tilføjer til de unges computerspil. I dag er det ikke mærkelig ting, at samtaleemnet i frikvarteret omhandler, hvem der har fået det nyeste og mest populære skin, eller hvem der har skins til en værdi på flere tusinde kroner. Der er en lang række skins, der har en værdi på alt fra få øre til et par hundrede kroner. Derudover er der også flere sjældne skins, der i ekstreme tilfælde er blevet set solgt til over 100.000 amerikanske dollars. Man kan på flere måder se skins som en slags hobby eller samlerobjekter, der er fuldkommen boomet grundet en eksplosiv efterspørgsel.

Betting, gambling og trading med skins:

Som nævnt før kan disse skins gå til virkelig høje priser, hvilket er noget flere tredjepartshjemmesider dedikeret til CS:GO betting, gambling og trading, har valgt at udnytte. Den største og mest udbredte side er CS:GO Lounge, der tilbyder både gambling, trading og betting med skins. Alle skins er direkte opgjort i en markedsværdi i rigtige amerikanske dollars. Dette betyder, at det muligt for spillere at oddse deres skins på deres yndlings Counter-Strike-, League of Legends- eller endda fodboldhold. Hvis man har heldet med sig, og mener, at det er tid til at cash-out og få lidt penge på kontoen, så kan man til enhver tid trække sine skins ud og efterfølgende sælge og bytte dem enten på en anden tredjepartshjemmeside, eller sælge dem til en privatperson – alt sammen for rigtige penge. Ja du læste rigtigt – dine skins bliver forvandlet til rigtige penge.

CS:GO skin gambling og betting har i længere tid været en gråzone, hvor mindreårige havde mulighed for at begå sig på netop disse områder, der normalvis ikke tilladt for mindreårige.
Det var et emne, der fik forøget rampelys, da spiludvikleren, Valve, i nogens øjne var med til at opfordre til ting som disse til mindreårige, hvilket ikke var en form for opmærksomhed, der var ønsket af Valve. Valve fraskrev sig alt form for samarbejde med disse tredjepartshjemmesider, og distancerede sig fra dem fuldkommen. Det laver dog ikke om på, at markederne fortsætter med at eksistere, selvom de dog ikke har den samme livlige vækst som før.

Det store problem er, at størstedelen af disse tredjepartshjemmesider ikke opererer under korrekte forhold, hvilket betyder, at forbrugerne ikke bliver behandlet korrekt. Det kan være, at en side ikke har bestemte rettigheder eller licenser til at udbyde officiel betting eller gambling, men da markedet er i så stor bevægelse med konstante nyopstartede sider, skiftende værdier på skins og en kæmpe følgerbase blandt spillerne, så er det svært at følge med, for at kunne opretholde kontrol over de mange udbydere af betting og gambling med skins.

Skins er altså en verden og et marked for sig selv indenunder de forskellige spiltitler. Der er dog ingen tvivl om, at især i Counter-Strike: Global Offensive er skins en hobby, der virkelig har taget fart. Det er gået så vidt for nogen mennesker, at de lever udelukkende af at bytte, købe og sælge skins.