Der findes mange forskellige spilmuligheder hos bookmakere. Vi har samlet nogle af de mest populære og forklaret dem, så der ikke burde være noget tvivl omkring dem.
Vinder af kampen
En kamp i League of Legends afgøres over en bestemt mængde kort. Hvor mange kort, der spilles i en kamp, varierer alt efter hvilken turnering, der er tale om. Det kan være alt fra et til fem kort, der spilles i en kamp. Vinderen af kampen er det hold, der vinder flest kort. Det mest typiske format er bedst af tre kort. I dette format er det holdet, der først vinder to kort, som vinder kampen. Det er sjældent, at der spilles bedst af to eller fire kort, hvilket betyder, at uafgjort sjælendt er en mulighed i et League of Legends’ opgør.
Vinder af kortet
Når holdende skal mødes i opgør, hvor der spilles mere end et kort, så vil det være muligt at oddse på, hvilket hold der vinder hvilket kort. Det betyder, at når to hold mødes i en bedst af tre kamp, så er det også muligt at oddse på vinder af kort et og kort to. Det tredje kort kan eksempelvis blive åbnet på liveodds, hvis resultatet er 1-1 efter de første kort.
Antal kort over/under 2,5
Du kan på forhånd oddse på den mængde af kort, som, du tror, vil blive spillet i kampen. Det gøres ved en over/under spilmulighed. Da bedst af tre kort er det mest almindelige format, så vil denne spilmulighed typisk hedde over/under 2,5 kort. Hvis der i stedet spilles fem kort, så vil spilmuligheden ændres til over/under 3,5 kort.
Vinder mindst 1 kort
I en kamp, der spilles over flere kort, er det muligt at oddse på, at det ene eller det andet hold vinder mindst et kort. Det er odds, der i de fleste tilfælde er meget lavt på favoritholdet. Til gengæld er der god mulighed for at benytte oddset i en double eller en tripple, da sandsynligheden for at et favorithold taber 2-0, er forholdsvis lav.
Korrekt score af kort
Det er også muligt at oddse på kampens korrekte score. I en bedst af tre kamp er der fire forskellige udfald. Hold A vinder 2-0 eller 2-1, og hold B vinder 2-0 eller 2-1. I kampe, hvor de spilles mere end tre kort, bliver det betydeligt sværere at forudsige kampens endelige score. Denne spilmulighed har ofte relativt høje odds.
Kamp handicap – kort
Bookmakerne tilbyder en handicap spilmulighed, hvor man tildeler det ene hold et handicap i form af kort. Det kan selvfølgelig både været et minus handicap på favoritholdet og et plus handicap på det mindre favoriserede hold.
First blood
League of Legends er en af de få eSports, hvor man kan oddse på ”first blood” i kampen. First blood definerer det hold, der først dræber en af modstanderens spillere. First blood er vigtigt, fordi det tildeler en ekstra mængde guld til den spiller, der får first blood. I en League of Legends kamp er det vigtigt at komme godt fra start.
Hold får første dragon
På det kort, der spilles på i League of Legends, er der en række monstre, som holdene kan slå ihjel. De forskellige monstre tildeler holdene forskellige fordele. Du kan læse mere om de forskellige monstre i bunden af artiklen, hvor vi har lavet en League of Legends ordbog. Dragon er en de vigtige monstre for holdene. Derfor er det muligt at spille på hvilket af holdene, der dræber den første dragon.
Antal dragons over/under
Når dragon dør, vil den genoplive efter noget tid. Det betyder, at holdene kan dræbe flere dragons for at få flere fordele. Det er derfor muligt at spille på mængden af dragons, der dræbes i en kamp. Spilmuligheden er formet som en over/under spilmulighed. Den typiske mængde af dragons i spilmuligheden vil være over/under 3,5. Dog er der nogle hold, der fokuserer mere på dragons end andre. I disse kampe ændrer bookmakerne spilmuligheden til over/under 4,5 dragons.
Hold får første baron
Baron er klart det monster på League of Legends kortet, der har den største værdi for holdene. Mange kampe er blevet afgjort omkring baron. Baron er også det monster, der tildeler den klart største fordel til holdene. Når det er sagt, så er det end ikke alle kampe, hvor baron overhovedet bliver dræbt. Det er dog muligt at spille på, hvilket af holdene der dræber den første baron.
Antal barons over/under
Baron er et monster, der er virkelig svært at dræbe. Holdene er nødsaget til at samle størstedelen af deres spillere, før det er muligt at dræbe baron. Det er derfor begrænset, hvor mange barons der er tid til at dræbe. Bookmakerne svinger imellem at lave spilmuligheden til over/under 0,5 eller 1,5 barons.
Hold ødelægger første tower
League of Legends kortet indeholder en række bygninger, der tilhører de to forskellige hold. Disse bygninger er vigtige, for det gælder om at ødelægge hinandens. For at vinde kampen skal holdene ødelægge størstedelen af modstanderens bygninger. En af disse bygninger er towers. Towers giver en stor mængde penge til holdet, når de ødelægger en af modstanderens towers. Det er muligt at oddse på, hvilket hold der ødelægger det første tower.
Antal towers over/under
For at vinde kampen er holdene nødsaget til at ødelægge mindst fem af modstanderholdets towers. Bookmakerne tilbyder en spilmulighed, hvor man spiller på, hvor mange towers der bliver ødelagt i en kamp. Det spilles som en over/under spilmulighed. Det er forskelligt, hvor mange towers væddemålet bliver fastlagt med. Det er typisk over/under 12,5 eller 13,5.
Hold ødelægger første inhibitor
En anden vigtig bygning på League of Legends-kortet er inhibitor. Inhibitor er en af de inderste bygninger i basen. Inhibitor vil også genoplive efter lidt tid. Det er muligt at spille på, hvilket hold der ødelægger den første inhibitor.