League of Legends EU LCS
Alle links markeret med stjerne (*) er reklamelinks, og vi kan generere indtjening på baggrund af disse.

April måned betyder for mange, at det er tid til forår, påskefrokoster, forhåbninger om godt om vejr og tid til at sommerkroppen skal stå skarpt. For andre er der helt andre boller på suppen – april måned betyder nemlig også, at det endelig er tid League of Legends i stor stil, når Spring Split playoffs i de store internationale League of Legends ligaer løber af stablen. April måned er spækket med en masse League of Legends spænding fra både den europæiske og den amerikanske LCS, men også fra den bedste League of Legends liga i verden – nemlig den koreanske LCK.
Hvem lægger bedst fra start i 2017, når det virkelig gælder? – hvilke hold har den bedste nationale form, inden holdene begynder at møde hinanden på kryds og tværs af regionerne? – og sidst men ikke mindst, hvem sikrer sig sejren i den første halvdel af sæsonen og samtidig en plads til den store Mid-Season Invitation 2017?

Følg med herunder når eOdds.dk bringer optakt, odds og betting på LCS NA, LCS EU og LCK Spring Split playoffs. Slutspillet forløber sig over hele april måned, hvor finalerne finder sted i den næstsidste weekend i måneden.

EU LCS Spring Split playoffs:

I den europæiske LCS liga har især tre hold i løbet af sæsonen adskilt sig fra resten af feltet. G2 Esports, Unicorns of Love og H2K har bevist, at de ikke er til at løbe om hjørner med. Især har G2 Esports været fuldkommen dominerende indtil deres sidste kamp, hvor de tabte deres første opgør mod et ROCCAT hold, der havde genfundet tabt form. EU LCS har været tættere end førhen, hvilket også lægger op til en spændende omgang playoffs.

Odds på EU LCS

Af uforklarlige årsager er der endnu intet turneringsvinder odds på EU LCS hos nogen danske bookmakere – vi vil forsøge at opdatere artiklen, når det er muligt.

Spilforslag: Åbningskampen i EU LCS slutspillet går hele vejen

Den første kamp til det europæiske slutspil spilles d. 8. april kl. 17:00 mellem Misfits og danske Splyce. Der er her tale om to hold, der er meget ligeligt stillet. En andenplads i gruppe A og en tredjeplads i gruppe B, var hvad de to hold, formåede at slutte sæsonen med. På den ene side finder man i form af Misfits et hold med en masse talent og stjernepotentiale, hvor flere af spillerne til hver en tid kan stikke af og løbe med resten af kampen. På den anden side finder du danske Splyce, som er et hold, der er bygget op omkring en samlet gameplan og kollektivistisk tankegange. Hvor det er i sidste ende er svært at forudse den endelige vinder af kampen, så tror vi på en kamp spækket med en række taktiske beslutninger og mekaniske finesser, der leder hele vejen til det sidste map.

Tip: Åbningskampen mellem Splyce og Misfits ender i sidste og afgørende map – over 4,5 maps i kampen til odds 2,50 hos Bet365

Favoritterne til EU LCS Spring Split playoffs:

Det har været forholdsvis svært kun at udvælge to storfavoritter i den europæiske LCS liga, da der udover G2 Esports har været flere hold, der har blandet sig med toppen af tabellerne. Vi har valgt at gå med H2K fremfor Unicorns of Love, da vi mener, at den erfaring, der er på spillerne hos H2K overgår den fra Unicorns of Love. Rent niveaumæssigt er det næsten ikke muligt, at pege på et hold fremfor det andet, derfor er strategiske oversigt og erfaring to parametre, som er med er til at afgøre beslutningen.

G2 Esports

G2 Esports LoL

Holdopstilling:

Top-laner: Expect (KR)
Jungler: Trick (KR)
Mid-laner: PerkZ (CRO)
ADC: Zven (DK)
Support: Mithy (ESP)

G2 Esports har var så tæt på et perfekt split, som man kan være. Den sidste kamp i forårssæsonen var kampen, der knækkede filmen for G2 Esports drømme-split. Foruden denne kamp ville G2 Esports være ubesejrede, hvilket også er grunden til, at holdet er de største favoritter til at løbe med sejren til europæiske slutspil. Et koreansk samarbejde mellem top og jungler, en stabil mid-laner med mulighed for at carry games alene og den bedste bot-lane duo i ligaen er hvad G2 Esports mandskabet råder over. Vi ser uden tvivl G2 Esports gå hele vejen ovenpå deres succesrige Spring Split.

H2K-Gaming

H2K LoL

Holdopstilling:

Top-laner: Odoamne (RO)
Jungler: Jankos (PL)
Mid-laner: Febiven (NL)
ADC: Nuclear (KR)
Support: Chei (KR)

Den eneste grund til, at der ovenover står H2K’s holdopstilling og holdopstillingen fra Unicorns of Love er baseret på mængden af erfaring på mandskaberne. Der er tale om to hold, der rentniveaumæssigt er meget tilsvarende hinanden. En aggressiv spillestil på begge mandskaber gør dem til de to hold, med flest kills i løbet af hele sæsonen – overraskende nok er også her fuldkommen lige på intet mindre end 511 kills per hold. H2K er dog det hold af de to, der har flest slutspil på bagen, hvilket typisk er det, der kan gøre forskellen i de altafgørende situationer. EU LCS har haft en tæt sæson, og kommer ligeledes til at have det samme i slutspillet.

NA LCS Spring Split playoffs:

Den amerikanske LCS Spring liga har i denne omgang budt på to dominerende mandskaber, et ekstremt tæt midtfelt og en tydelig skildring mellem bundhold og resten af feltet. De seks hold, der skal deltage i dette års Spring Split playoffs er endelig fastlagt, og det er tid til, at LCS NA endegyldigt skal råde bod på, hvem der er det bedste hold i USA på nuværende tidspunkt.

Odds på NA LCS:

Der er herunder samlet odds på det amerikanske Spring Split fra Danske Spil.

Vinderodds NA LCS Spring Split 2017

Spilforslag: Team SoloMid på toppen af NA LCS Spring

Det er ikke helt uden grund, at bookmakerne ser TSM som storfavoritter til at løbe med sejren til dette års NA LCS Spring Split playoffs. Ikke nok med, at TSM og Cloud9 har sikret dem selv en plads direkte i semifinalerne, da de sluttede på første- og andenpladsen i Spring Splittet, så har TSM i deres semifinale også sikret sig den modstander fra kvartfinalerne, der har den laveste seed-placering. I løbet af sæsonen har TSM kun tabt tre kampe. Når TSM skal spille i sin semifinale og eventuelle finale, så er der tale om kampe, der skal afgøres over fem maps (BO5). Dette giver Team SoloMid muligheden for i højere grad at råde bod på store fejltagelser, der kan koste et map. Generelt er der større tendens for, at et favorithold kører kampen hjem, jo flere maps, der spilles.
Den største opgave på Team SoloMids vej er et eventuelt rivalopgør mod ærkekonkurrenterne fra Cloud9. Cloud9 er det eneste hold af de tilbageværende, der rent faktisk har vundet en kamp mod TSM i løbet af sæsonen. Desuden er der ingen tvivl om, at Bjergsen og resten af kompagni hos TSM har et brændende ønske om at bevise deres værd på den internationale scene så hurtigt som muligt. En sejr til dette slutspil vil sikre dem en plads til MSI 2017, hvor de 13 bedste fra de forskellige regioner i verden mødes i international sammenhæng for første gang i 2017 sæsonen.

Tip: Team SoloMid vinder NA LCS Spring Split playoffs – odds 2,00 hos Danske Spil

Favoritterne til NA LCS Spring Split playoffs:

I løbet af forårssæsonen i NA LCS har der været to dominerende mandskaber. Team SoloMid og Cloud9 har bevist, hvorfor størstedelen af eksperterne forventede mest af disse to hold forinden 2017 sæsonens start. Nu mangler kun slutspillet at blive afgjort, og det er her TSM og C9 skal fortsætte deres dominerende takter, hvis de har forhåbninger om tage del i den første internationale turnering på året. Læs mere om de to storhold herunder:

Team SoloMid:

TSM LoL

Holdopstilling:

Top-laner: Hauntzer (USA)
Jungler: Svenskeren (DK)
Mid-laner: Bjergsen (DK)
ADC: WildTurtle (CAN)
Support: Biofrost (USA)

Den amerikanske fanfavorit og førsteplads i Spring ligaspillet, Team SoloMid, er det hold, der forventes mest af til NA LCS slutspillet i april. Med en 15-3 score har holdet kun set slået få gange, hvor to af disse har været store blundere mod to lavtstående hold. Det er dog en tendens til at smide hovedet på denne måde, der førhen har været en stopklods for holdkaptajn Bjergsen og resten af TSM mandskabet. På nuværende tidspunkt er alting tilrettelagt for dem, når de skal forsøge at sikre en plads til MSI 2017. Intet andet end sejr er godkendt for holdet, der skal være USA’s bedste håb til Worlds senere på året.

Cloud9:

Cloud9 LoL

Holdopstilling:

Top-laner: Impact (KR)
Jungler: Contractz (USA)
Mid-laner: Jensen (DK)
ADC: Sneaky (USA)
Support: Smoothie (CAN)

Selvom stort set alles øjne hviler på TSM som storfavoritter, så bør man bestemt ikke undervurdere det andet storfavorit mandskab fra Cloud9. Spillerpotentialet hos Cloud9 er bestemt på niveau med det, du finder på TSM. Dette viste sig også i de to holds første opgør mod hinanden, hvilket var den første kampe i hele 2017 sæsonen, hvor Cloud9 sejrede 2-0 over Team SoloMid. TSM var på daværende tidspunkt et sted, hvor deres generelle struktur og holdplan endnu ikke var på plads. Det var til at se, da Cloud9 på metaplan og på individuelt niveau slog det amerikanske stjernehold. Meget har dog ændret sig dag, og det er ikke helt uden grund, at TSM i dag anses for storfavoritter.

LCK Spring Split playoffs:

Formatet i LCK adskiller sig en smule fra de to LCS regioner. Kun de fem bedste hold fra Korea deltager i slutspillet. SK Telecom T1 er sikret en plads i finalen for deres førsteplads, Samsung Galaxy en plads i semifinalen for deres andenplads og KT Rolster en plads i kvartfinalen for deres tredjeplads. Afreeca Freecs og MVP Project spiller først mod hinanden for at vinde en plads i kvartfinalen mod KT Rolster. Altså den ene plads i finalen allerede sikret af det legendariske mandskab SK Telecom T1.

Odds på LCK:

Der er herunder samlet odds på det koreanske Spring Split fra Danske Spil.

Vinderodds LCK Spring Split 2017

Spilforslag: SK Telecom T1 til at vinde LCK Spring Split

Grundet det nye format i LCK’s Spring Split er der ikke meget at raffle om for de forsvarende verdensmestre hos SK Telecom T1. De er sikret en plads i finalen på forhånd. De har mulighed for at forberede sig til kun den enkelte nødvendige kamp. De har førhen slået samtlige hold i LCK. De vil absolut have en plads til MSI 2017. SK Telecom T1 er fortsat et skridt foran resten af League of Legends scenen. Jeg ser ikke SK Telecom T1 tabe en BO5 kamp mod noget andet hold i verden på nuværende tidspunkt.

Tip: SK Telecom T1 vinder LCK Spring Split playoffs – odds 1,50 hos Danske Spil

Favoritterne til LCK Spring Split playoffs:

Historien fra Worlds-finalen gentager sig endnu engang i løbet af LCK forårssæsonen, når SK Telecom T1 og Samsung Galaxy dominerer de resterende hold i turneringen. Den koreanske dominans fortsætter og alle øjne er rettet mod SK Telecom T1 i Korea.

SK Telecom T1:

SK Telecom T1 LoL

Holdopstilling:

Top-laner: Huni (KR)
Jungler: Peanut (KR)
Mid-laner: Faker (KR)
ADC: Bang (KR)
Support: Wolf (KR)

Det mest legendariske mandskab, der nogensinde har eksisteret i League of Legends historie: SK Telecom T1. Gang på gang viser SKT, at de er det bedste hold i League of Legends på nuværende tidspunkt. Evnen til fortsat at kunne dominere verdens bedste liga i form af den koreanske, og efterfølgende ligeledes sikre sig en Worlds-titel, selvom alles øjne hviler på ens mindste bevægelse. Faker & Co. skal vinde én BO5-kamp for at vinde titlen til LCK Spring Split playoffs.

Samsung Galaxy:

SSG LoL

Holdopstilling:

Top-laner: CuVee (KR)
Jungler: Ambition/Haru (KR)
Mid-laner: Crown (KR)
ADC: Ruler (KR)
Support: CoreJJ (KR)

Ser man på den ovenstående holdopstilling er det ikke til at tro, hvordan dette hold nærmest kan være afskrevet på forhånd i slutspillet. Nu skal man også passe på med at sælge skindet, før bjørnen er skudt, men det er dog svært at sige, hvordan noget hold skulle slå SK Telecom T1 i en BO5-kamp på nuværende tidspunkt. Ja det er muligt for SKT at tabe et map eller måske endda to – men tre maps ser jeg dem ikke tabe i én kamp mod noget hold, heller ikke Samsung Galaxy.