HEROES OF THE STORM FOR DUMMIES
Vi har samlet en række informationer om Heroes of the Storm, som du kan drage fordel af at vide, hvis du vil begå dig med Heroes of the Storm betting. Det strækker sig fra alt om basale elementer af spillet til fordelagtige spilmuligheder og bookmakere. Læs punkterne for at blive klogere på det basale omkring Heroes of the Storm.
1. En typisk kamp i HotS
En kamp i Heroes of the Storm spilles typisk over flere kort. Holdene er først igennem en vetoproces, hvor de udelukker bestemte kort for i sidste ende at have valgt de kort, der skal spilles i kampen. Der er fem spillere på hvert hold. De fem spillere kontrollerer hver en unik helt, der har særlige egenskaber. Gennemsnitslængden er mellem 18 og 20 minutter i de professionelle kampe. Der spilles typisk bedst ud af tre eller fem kort i de professionelle turneringer. Holdene har til opgave at ødelægge modstanderens hovedbygning i modstanderens base.
2. Heltene i Heroes of the Storm
Der er på nuværende tidspunkt 52 forskellige helte i Heroes of the Storm. Hvis man sammenligner det antal med lignende eSports som League of Legends og Dota 2, så er det under halvt så mange. Det skyldes primært, at Heroes of the Storm er en del nyere end de to førnævnte. Blizzard Entertainment udgiver løbende nye helte til spillet.
3. Roller i Heroes of the Storm
Der er fire grundlæggende roller i Heroes of the Storm. Det er roller, der alle udfyldes af bestemte helte. Et velkonstrueret hold i Heroes of the Storm vil typisk indeholde en af hver rolle. De fire roller er kort forklaret herunder:
Tank-rollen
Tank-rollen omfatter helte, der kan modtage en masse skade fra modstandere og monstre uden at dø. Tanken er altid i holdets forreste række og skal forsøge at holde resten af sit hold i live.
Support-rollen
Support-rollen har til formål at støtte sit hold. Det kan være med helbredende egenskaber, der holder heltene i live. Support-rollen er vigtig for holdet, da supports gør det muligt for holdet at konstant presse modstanderens base ved at helbrede sine holdkammerater.
Assassin-rollen
Holdets assassin har til formål at stå for størstedelen af holdets skade. Det er typisk ved hjælp af langdistanceangreb på modstanderes helte eller base. Assassin-spilleren prøver at forholde sig bagved tanken for ikke at dø.
Specialistrollen
Da der er mange forskellige kort i Heroes of the Storm, hvor spillerne skal udføre forskellige opgaver for at vinde, så varierer specialist-rollen en del. Specialistheltene kan mange forskellige ting. Nogle gange udfører de en af de tre ovenstående roller også. Andre gange er de til for at fokusere på særlige objekter på kortet.
4. Et indblik i HotS maps
Der er 10 forskellige kort, der kan spilles i Heroes of the Storm. Alle 10 forskellige kort bygger på de samme principper. To hold har hver sin base. Formålet er at ødelægge modstanderens hovedbygning. Der er dog 10 forskellige måder, hvorpå det foregår. Det kunne eksempelvis være kortet Blackheart’s Bay. På Blackheart’s Bay skal holdene indsamle dele af en piratskat. De finder dele af piratskatten rundt omkring på kortet eller ved at nedlægge bestemte monstre. Når man har indsamlet nok ”doubloons” kan man aflevere dem til den frygtede pirat Blackheart. Blackheart vil nu ødelægge dele af modstanderens base ved hjælp af hans piratskib.
5. Over/under X antal kort
Da der eksisterer så mange forskellige kort i Heroes of the Storm, er det meget almindeligt, at de forskellige hold specialiserer sig i nogle af kortene. Det betyder, at et hold kan være betydeligt bedre på et bestemt kort fremfor andre. Man kan som udgangspunkt regne med, at begge hold vinder mindst et kort hver, hvis det er to hold, der er ligeligt placeret rent niveaumæssigt.
6. Kortvinder odds og liveodds
Hvis man er interesseret i at liveoddse på Heroes of the Storm, så vil kortvinder spilmuligheden være den bedste at fokusere på. Hvis man følger med i kampen på et livestream og kender en smule til spillet, så vil det være lettere at forudsige vinderen af de enkelte kort ud fra, hvordan det står til på det givende tidspunkt.