Eanings i eSport - hvad tjener gamere?
Reklame*

”Kan man tjene penge på at spille computerspil?” Det er nok et spørgsmål, som mange eSport-interesserede er stødt på en gang eller to før. Vi vil kort se på, hvordan eSport begår sig som en industri. Hvad mange ikke er klar over er, at eSport er en af de hurtigst voksende tendenser og industrier på nuværende tidspunkt. Det er en industri, der for længst (i eSport-tidsregning) har overgået milliardklassen. Alligevel er den fortsat stigende år efter år. Læs mere om eSport i tal herunder:

Hvor mange penge er der i eSport? 

Det globale eSport-marked vokser markant. Det har i særdeleshed været Asien, der har stået for størstedelen af industriens værdi førhen, men sådan er det ikke længere. Asien er dog stadig den verdensdel, der står for den største andel af eSportens indtægter, men de er skarp forfulgt af både Europa og USA, der også begge er markeder, som overgår milliarderne. På billedet herunder kan man se verdensfordelingen af indtægter fra eSport i 2016.

Fordeling af indtægt pr. region

Totalt set er den estimerede værdi af den globale eSport-industri altså på 892 millioner dollars i 2016. Det svarer til ca. seks milliarder danske kroner. Det er altså mere end bare pebernødder, der er tale om, når det kommer til den mængde penge, der bliver spyttet i eSporten.

Næste spørgsmål må så være ”Hvor kommer alle disse penge fra?”. Det er et godt spørgsmål, som vi vil besvare med endnu en overskuelig graf.

Fordeling af eSport indtægter

Som man kan se, så kommer langt størstedelen af pengene fra sponsoraftaler og reklamer – faktisk er det hele 74%. De resterende 26% er en kombination af forskellige mere direkte kilder. Der er dog rigeligt med vækst i de blå poster, der er steget med hele 36% fra 2015 og til 2016.

Hvad tjener de store stjerner? 

Inden for eSportens verden findes der – på lige fod med andre sportsgrene – superstjerner, som tjener betydeligt mere end andre professionelle spillere. Det er dog tal, der er svære at fastlægge og få fat i, da spillerne oftest holder deres kort forholdsvis tætte. I et interview i Go’ morgen Danmark fortalte den danske Counter-Strike: Global Offensive stjerne Nicolai ’dev1ce’ Reedtz, at han har en basisløn på over 60.000 danske kroner om måneden, og ved siden af det kommer præmiepenge, der kan være mange hundredetusinde kroner og sponsorpenge, som også kunne være en betydelig del – se ovenstående graf. Det er dog også udtalt før fra de danske Astralis-spillere, at deres løn overgår de 100.000 kroner om måneden.

Amerikanske Peter ’PPD’ Dager er den spiller i verden, der har tjent mest på præmiepenge alene. Han har tjent ca. 2,6 millioner dollars, hvilket svarer til ca. 17 millioner danske kroner – det er vel og mærke kun i præmiepenge. Ved siden af det tillægges en månedsløn, der forventes at være en del højere i de danske Astralis-spilleres og sponsorpenge. De største Twitch-streamers har også udtalt, at de tjener flere millioner af dollars om året.

Pengepræmier
På hjemmesiden eSportEarnings.com er størstedelen af alle pengepræmiepuljer, der er blevet uddelt i eSportens historie, samlet. Det er et tal, der stiger betydeligt på daglig basis. Ved aflæsning i skrivende stund tæller tallet tæt på 250 millioner dollars eller ca. 1,65 milliard danske kroner. Det er selvfølgelig ikke alle mindre turneringer osv., der er inkluderet i dette tal, så det må forventes at være endnu højere. Den enkelte turnering, der har indsamlet den største pengepræmiepulje i eSportens historie, er Dota 2 turneringen, The International 2016. Ca. 21 millioner dollars lød præmiepuljen på.

Sponsorater
Som man kan se på den sidste af de to grafer, så kommer størstedelen af eSportens indtjening fra sponsoraftaler og reklamer. De største spillere, hold og organisationer har en lang række af sponsoraftaler med diverse brands. Det kan være alt fra en hardwarevirksomhed til Redbull eller Coca Cola. De store stjerner inden for eSport er personer, der når ud til en kæmpe mængde af mennesker. Det blev estimeret, at der er tæt på 220 millioner aktive eSport-entusiaster i 2016. Det er en drøm for enhver sponsor at ramme så stor en gruppe af mennesker, der kunne være interesseret i deres produkt igennem disse eSport-stjerner, hvilket også er grunden til, at sponsoraftaler og reklamer står for så stor en del af eSportens indtægt.