Aegis of the Immortal
Aegis of the Immortal er en genstand, der smides af Roshan. Helten, der er i besiddelse af Aegis of the Immortal, vil i fem minutter genopleve, hvis helten dør. Det kan kun ske én gang i løbet af de fem minutter.
Ancient
Ancient er hovedbygningen i basen. Hvis et hold formår at ødelægge modstanderens Ancient, vinder de. Dota er en forkortelse for Defense of the Ancients.
Roshan
Roshan er det største neutrale monster på kortet. Hvis et hold formår at dræbe Roshan, vil det blive tildelt ekstra guld og særlige genstande.
First Blood
First Blood er en betegnelse for første gang, et hold dræber en modstanders helt. Der bliver tildelt en ekstra mængde guld ved first blood.
Guld
Guld bliver brugt til at styrke sin helts udstyr. Man tjener penge ved at dræbe creeps, neutrale monstre, helte og bygninger.
Lanes
Lanes er de veje, der går igennem kortet. Dota 2 kortet er opdelt i tre lanes: Top lane, middle lane og bottom lane. De går henholdsvis igennem kortets øverste, midterste og nederste del. Hver lane indeholder en række tårne, et sæt barakker og baner vej til basernes Ancients.
Towers
Towers er de forsvarstårne, der er på alle lanes.
Barracks
Barracks er de barrakker, der udsender minions. Når et hold ødelægger modstanderens barakker, vil der fremover blive sendt stærkere minions på den lane.
Courier
Courier er en kurer, der fragter genstande rundt på kortet for spillernes helte.
Helte
Helte er de karakterer, som spillerne kontrollerer. De har hver især deres unikke magiske evner. Heltene er essensen i Dota 2.
Creeps
Creeps er ukontrollerbare monstre, der tilhører det ene eller andet hold. Creeps er heltenes hovedkilde til guld og levels.
Carry
Carry er en overordnet rolle i Dota 2. Carries har til opgave at bære resten af holdet til sejr. Det opnås ved at indtjene en masse guld og levels.
Support
Support er også en rolle i Dota 2. Supports har til opgave at sørge for de andre helte på deres hold. De ofrer gerne guld og levels til de andre helte på deres hold.
Last hit
Last hit er et begreb for at dræbe creeps. Når en helt slår det sidste slag på et creep, defineres det som et last hit.
Denying
Denying er et begreb, der også omhandler creeps. Det er muligt for heltene at dræbe deres egne creeps for at formindske mængden af guld og experience, som modstanderholdet får.
Experience
Experience er den værdi, der fortæller dig, hvornår en helt stiger i level. Creeps, monstre, bygninger og helte giver alle sammen en bestemt mængde experience, når de bliver dræbt. Man skal indtjene en bestemt mængde experience for at stige i level.
Roam
Roam er et begreb, der tit bliver brugt om supports. Når en helt roamer, bevæger helten sig igennem kortet for at hjælpe andre helte andre steder på kortet.