Apps til betting og eSport
Businessman using smartphone against gambling app screen
Reklame*

I takt med at eSport er steget så meget i popularitet, så er der flere virksomheder, der har udviklet eller udvidet apps, der også følger den professionelle eSport-scene. Det kan være alt fra nyheder til liveresultater, som du bliver informeret om ved hjælp af disse apps. Vi har samlet fem af de bedste og største eSport-apps. Hvis du ikke er interesseret i at gå glip af din daglige dosis eSport, så kan en, to eller alle af de nedenstående apps dække din ryg, så du altid er up-to-date med eSportens verden.

TheScore eSports

En af de største sportsstationer, TheScore, har udviklet deres app, som kun fokuserer på eSportens verden. TheScore er klart den mest populære eSport app, der findes. App’en tilbyder dig at udarbejde en personlig profil, så du kun følger dine favorit-spil, -hold, -spillere eller -turneringer. TheScoreeSports leverer de mest omfattende nyheder om de ni eSport-titler, der bliver fulgt i app’en. Samtidig med dette kan du finde dybdegående statistikker om de kommende kampe. Især ved livekampe tilbyder TheScoreeSports app’en et dybdegående overblik over kampen, hvis du nu ikke er i stand til at følge den selv. Du kan hver dag læse en række spændende nyheder og artikler om de professionelle eSport-udøvere. Hvis du er interesseret i at følge eSport, så er TheScoreeSports et godt sted at starte.

Strafe eSports

Strafe eSports er en app, der er udviklet for at holde styr på eSport-nyheder, tidsplaner og resultater for dine favoritspillere og -hold og de største turneringer. Det er en app, der er meget lig TheScores eSports’ app både design- og indholdsmæssigt. På Strafe eSports’ app finder du en kalender, der kan inddeles efter forskellige sorteringsmåder. Det kan eksempelvis være baseret på de forskellige spil eller turneringer. Du kan følge dine favorithold og -spillere for ikke at glippe nogle af deres kampe. Du kan følge fem forskellige eSport-titler på Strafe eSports’ app.

Yahoo Esports

Yahoo Sports er en velkendt sportsportal, der har leveret information og nyheder om diverse sportsgrene i lang tid. Yahoo Sports har udviklet en dedikeret eSports-sektion, Yahoo Esports. Yahoo Esports er også navnet på deres app. På Yahoo Esports kan du sortere efter en bestemt eSport-titel, hvor du vil få en masse nyheder tilgængelige. Yahoo udarbejder unikke videoer, hvor du kommer helt tæt på de professionelle eSportstjerner. Det kan ske igennem et interview, en artikel eller særlige miniserier, der bliver lavet udelukkende til Yahoo Esports. Udover nyhederne omkring de enkelte eSport-titler så får du også en komplet kampkalender, der indeholder livestream (hvis det er muligt), liveresultater og statistik.

eSportLiveScore

eSportLiveScore.com er nok den førende resultat- og statistikhjemmeside, når det kommer til eSport. Hvis du leder efter en app, der viser dig simple resultater, statistikker og kampprogrammer, så er eSportLiveScore-app’en for dig. Det er muligt at inddele din eSportLiveScore app i seks forskellige eSport-titler. Du får en let overskuelig liste over en dags kampe af gangen. Du kan både se afgjorte resultater, liveresultater og kommende kampe på app’en. eSportLiveScore er det tætteste, du kommer på en side som ”resultat.dk”, når det drejer sig om eSport.

Abios

Abios er en app, der giver dig en oversigt over de største eSport kampe og turneringer, liveresultater og meget mere. Du får adgang til en kalender, der altid er up-to-date med dagens kampe.
Abios eSports-app er en af de mest komplette eSport apps, når det kommer til oversigt over de kommende kampe, livescore, notifikationer om dine favorithold eller -spillere og information om turneringer. Når du downloader Abios, vælger du mellem 12 eSport-titler. Du har mulighed for at få oplysninger og notifikationer om alle 12 forskellige spil. Det er også muligt at følge dine favorithold eller -spillere for derefter at modtage notifikationer om dit hold eller spiller. Abios har en af de største databaser indenfor eSport, da de samarbejder med nogle af de største spillere indenfor branchen.